Vi bruger Cookies!     

         
 X     
santorini

- ferie med natur og kultur


 

I 2011 kørte vi til Emborio, da vi havde set, at vi kunne besøge borgen. Vi kørte op af en lille gade, fandt en P-plads og gik herefter gennem gaden, der blev smallere og smallere. Et stykke fremme delte vejen sig i 2 og vi valgte den højre, da der på skiltet stod Kastelli (borg). Vi gik og gik, vejen blev snart til en sti, og da der var huse og høje mure langs stien, og det var ved middagstid, blev det også varmere og varmere,l, nærmest som at gå i en gryde. Vi besluttede derfor at opgive og komme tilbage næste gang.

 



Indgang til hus i en af de smalle stræder i Emborio,
Og så bare 2 farver, hvidt og blåt.


 

På turen i 2014 søgte vi igen mod Emborio, den samme P-plads, den samme sti men denne gang valgte vi at gøre turen fra morgenen. Vi gik og gik, den asfalterede sti blev snart til en lavestensbelagt sti. Det var en smuk tur, kaktusser og firben så vi en masse af. Til sidst endte stien ved en kirke, hvor vi holdt pause, inden vi gik retur.

 

Stien op mod kirken, som må ligge tæt på vejen fra Pyrgos til Klostret, blev smallere og smallere, men det var også en meget idyllisk tur, vi mødte kun sommerfugle og firben.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dagen efter lejede vi en ATV og besluttede, at vi igen ville prøve af finde stedet, hvor man kan komme op på borgen i Emborio. Vi fik kigget på vores kort og fandt en lille P-plads foran en kirke. Det viste sig, at til højre for kirken var trappen op til borgen, der stod et skilt med teksten "traditional settlement".

Borgen ligger ikke så højt oppe, så det var forholdsvis nemt at komme op.
Ingen tvivl om, at borgen i Emborio er et besøg værd, meget charmerende og deroppe kan tages mange billeder ! Den er renoveret, så der bor folk i lejligheder/huse. Men virkelig et skønt sted og meget roligt og stille i de små gyder og stræder.

 

Typisk græsk, hvidt, blåt og en bourgainvilla

 

 

Borgen i Emborio

 

 

Stejl trappe og uden gelænder

 

 

Små stræder på borgområdet

 

De 2 kirker.
I baggrunden ses bjerget, hvor Klostret for Profitis Elias ligger, og som er øens højeste punkt, 567 meter over havet.
 

 

 

Igen hvidt, blåt og en bourganvilla, 
det bliver da ikke bedre og mere
fotogent :-)

Emborio og dens borgområde fortjener
bestemt endnu et besøg !

#Tiltops

Opdateret 05/02/2015

Besøg  
050589