Vi bruger Cookies!     

         
 X     
santorini

- ferie med natur og kultur


Vi har altid boet i Kamari, det er billigere end at bo i Fira, Firostefani eller Imorivigli, det koster oftest mere end det dobbelte af prisen end for hotel i Kamari, men det er selvfølgelig klart, man betaler også for den gode udsigt udover calderaen. Der er gode busforbindelser, så vi tager bussen til Fira, det tager ca. 20 min., den kører ca. hver ½ time til tiden faktisk !! og koster ca. 2 euro. Tror faktisk også, at hvis man bor i Fira, så vil man nok ikke søge så meget mod østkysten, og det er lidt en skam, synes jeg.

For os er Kamari et godt udgangspunkt for udflugter. Kamari er en ret ny by, lå tidligere i 
Mesa Gonia, men dette område blev hårdt ramt af jordskælvet i 1956, og beboerne slog sig ned i fiskerlejet Kamari, som nu er  en moderne turistby lige ned til havet og med udsigt til Anafi, en 35 km2 stor ø, som ligger 19 km fra Santorini. (Kunne være målet for et par dages ophold. Der bor ca. 235 mennesker i hovedbyen og gode muligheder for overnatning, god strand ved havnen.)

Når man kører ud af Kamari kommer man bl. a. forbi friluftsbiografen på venstre hånd, vi har ikke selv prøvet at se film her, men det skulle være en rigtig dejlig oplevelse at sidde og se en film i en lun sommeraften. Man må ikke medbringe mad og drikke, da der er bar på området.


En udflugt kunne starte med at køre ud af Kamari og dreje fra ud mod lufthavnen, køre nord om denne og et sted derudaf dreje til venstre. Så kommer man ned mod stranden og kører langs med denne og kommer på et tidspunkt ud forbi nogle flotte formationer i pimpsten.

 

Så går det ud mod lufthavnen i det luftige køretøj !
Guiden sagde, at man får bøde hvis man ikke har sin styrthjelm på, noget vi selvfølgelig ikke undlader, mens de lokale godt kunne bidrage til landets slunkne statskasse, da ca. 100 % ikke ses med hjelmen på hovedet, men ofte hænger den på styret ....

 

De specielle formationer i pimpsten, skabt af vulkanudbruddet og efterfølgende erosion.



 

Havnen Agialos på østsiden af Santorini, lige over den røde scooter aner man en skønt beliggende taverna, nyd frokosten der, det er så fredfyldt.

 

Lækker salat, lækkert vejr, lækker udsigt, og dejlig roligt sted. 
Blå himmel og hav, sol og god mad ! - Det blir ikke bedre ...

 

Vindmølle i Kartedores


Find vejen op igennem Kartedores og besøg Fira, evt. kan man besøge museerne. Når man har beundret udsigten skulle man også lige prøve at kigge ind i de snævre sidegader, der er et hygligt miljø inde bag ved også.

Søg at komme ud på det flade land mod øst, dvs  man drejer fra til højre i Fira, måske er man heldig at finde vejen forbi campingpladsen, det kan være lidt svært at finde vejene, fordi afstandene ikke er så store, som det kunne give sig udtryk af på vejkortet. Vi endte nede ved Agialos Port, den asfalterede vej ender her, men gå ud langs stranden til venstre og her findes en skøn taverna lige på stranden.

Efter frokosten kunne vejen gå til Oia, det er en smuk by også uden for solnedgangstid. Smukke udsigter og spændende at gå og kigge på butikkerne, restauranter, husene, de gamle døre, der råber Gori..., vindmøllerne og den gamle borg, det flotte torv med kirken, her er rig mulighed for at få memory-kortet fyldt.


Middagsstund i Oia.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Find evt. stedet, hvor der går en trappe ned til Oias havn, spadsér selv eller betal for et muldyr.

Efter besøget i Oia  kan drejes af til venstre mod Tholos, hvor man så kommer ud på nordsiden af øen, faktisk den mest kedelige del af øen, her er kun vejen langs stranden, et par badesteder, lidt huse, vinmarker.
Fra Oia er der også muligt at finde ned til havnen neden for, Amoundi, som ligger ind mod Thirasia, der skulle være sejlrute herfra til Thirasia. Men ellers er her masser af tavernaer.


------------------------------------------


Retur i Kamari kørte vi på vores ATV en tur på toppen af bjerget, op ad zig-zagvejen, den skulle være 4 km lang, i starten betonvej, senere (formentlig) den gamle antikke vej. Ser man op på bjerget fra Kamari ligger der til højre for zig-zagvejen ca. midt på et lille kapel. Jeg har altid undret mig over, hvordan man kommer derop og hvordan byggematerialerne er blevet bragt op på bjergsiden, men nu har vi set på vores detaljerede kort, at der ved 3. sving til højre, når man kommer oppefra går en sti af ud mod kapellet. Det må blive en ny tur, når vores fly igen lander på Santorini :-)

Under opholdet i Kamari er der mulighed for også lige at komme ud til den kirke, der ligger forenden af stranden klos på bjerget. Man går ud langs stranden forbi den sidste taverna/bar og ender ude ved kirken. Man kan gå op på en platform (hvorfra nogen hopper i vandet !) og skue ud langs Kamaris strand. Der er mulighed for at gå rundt om kirken, og omme fra bagsiden er der en sti op bag ved til nogle private haver. 

Fra platformen er der god udsigt over havet og til øen Anafi.

 

Den lille kirke forenden af stranden i Kamari, set fra "platformen" neden for bjerget


 

Bagsiden af kirken, måske er det i virkeligheden (præste)bolig. Herfra udsigt gennem buegangene til himmel og hav.

 

Øen Anafi i baggrunden.

Her i "bjergenden" ligger også turbådene til Perissa, der er ingen havnemole, man vader ud og stiger på båden i knæhøjt vand.

#Tiltops


Opdateret 30/01/2015

Besøg  
053903