Vi bruger Cookies!     

         
 X     
santorini

- ferie med natur og kultur



Kamari og omegn.

Kamari er en rigtig turistby, men selv om der er mange turister, er der alligevel hygligt. Specielt om aftenen, hvor man kan slentre på strandpromenaden. Der er restauranter, barer, souvenirshops, minimarkeder, tur-agentkontorer, smykkeforretninger og portrættegnere. Det kan især anbefales at spise på pladserne ud mod stranden, det er vildt dejligt en lun sommeraften. Og så er der ingen generende insekter ! -Vi har været der et par gange, hvor det har været fuldmåne, den har så skinnet ned i havet og ind på Kamari, det har været superromantisk !


 

Den sydlige del af Kamaris strandpromenade.


 

Fra restuaranterne på strandpromenaden under tamarisk'ernes skygge er der udsigt ned over strand og hav.


Oppe på toppen af bjerget Mesa Vouno ligger en kiosk med forfriskninger, meget passende hvis man har gået op. Oppe til højre kan man besøge den antikke by, Santorinis svar på Pompei.  

OBS: at der er lukket på diverse museer om mandagen l!

 

 

Kamari ligger for foden af bjerget Mesa Vouno, hvor der går en zig-zag vej op, det tager ca. 1 time at gå derop, eller man kan leje/bestille bil til at køre derop. Oppe på toppen er der udsigt over sydøen og ned til Perissa, som ligger lige neden for på den anden side. Her går en gedesti ned til byen, så man kan køre op fra Kamari og retur, men ingen mulighed for andet en gåben til Perissa.

Oppe på selve toppen ligger ruinerne af den antikke by Thira. Et besøg værd for arkæologisk interesserede. Man skal være opmærksom på, at det blæser ret meget deroppe, og at der bliver meget varmt midt på dagen. Vi startede vores gå-tur kl. 07, hvor solen endnu ikke brænder ind på bjergsiden, husk vand og lidt brød eller frugt.

 

 

Den antikke by på Mesa Vouno

 


 

Og på den anden side af Mesa Vouno ligger Perissa, der går kun en smal sti derned, men skøn travetur. Et sted på vejen ned går der en lille sti af på venstre hånd hen til et kapel.
I Perissa kan man spise frokost på en af de mange tavernaer, besøge øens største kirke Timios Stavros, og sejle med turbåden rundt om bjerget til Kamari eller tage bussen retur til Kamari via Fira. 


Foruden alle restauranterne på promenaden, ligger der også flere oppe i byen, anbefales kan Mistral (har et andet navn nu, som jeg ikke kan huske, Captain ....), restauranten er delt i to, den ene halvdel ligger i en skøn lille have med træer, belysningen består kun af elektriske pærer, som hænger i træerne, det er rigtig hygligt. En gang om ugen er der undervisning i græsk dans.



--------------------

En anden anbefalelsesværdig restaurant er Alexander, hvor man får serveret lækker mad. Måske er det nødvendigt at bestille bord, der er tit optaget.


 

Restaurant Alexander

 

 

Græske specialiteter: saganaki (stegt ost), græsk salat, tzatziki, fyldte vinblade, tomatbøffer og souvlaki (spyd). Restaurant Alismari.

 

 


For fiske-elskere er der rige muligheder for at få friske fisk til aftensmad !

 

 

Lejer man bil eller tager på en bustur ligger øens ældste kirke Panagia Episkopi ikke langt fra Kamari. Oppe fra kirkepladsen er der en flot udsigt ned over landingsbanen og ud over havet. Ikke langt fra Panagia Episkopi-kirken ligger spøgelsesbyen Mesa Gonia (klik)
Den blev ramt af jordskælvet i 1956, og er siden ikke genopbygget og ligger tom og forladt. Dog her i 2014 er man så småt begyndt at renovere nogen af husene, det er nu lidt en skam, da det er helt specielt at gå mellem de spøgelsesagtige og forladte huse. 

 

 

 

Panagia Episkopi, man kan komme ind i kirken ved at aflevere lidt mønter til manden, der passer kirken.



Oppe fra Profitis Elias kan man kigge lige ned til Episkopi-kirken, øens ældste kirke.


 

 


Fuldmånen skinner i havet og ind på Kamaris kyst

-----------------



Kamari fra luften, man ser tydeligt den snoede vej op af bjerget og Perissa på den anden side.



Til toppen

 

Opdateret 31/01/2015

Besøg  
056304