Vi bruger Cookies!     

         
 X     
santorini

- ferie med natur og kultur




Sejltur på calderaen:

Man skal selvfølgelig ud at sejle på calderaen. Der er ikke noget mere fascinerende end en sejltur, hvor man kan beundre synet af Santorinis vulkanskrænter og de hvide byer fra søsiden, der er ikke noget syn i hele verden, der kan slå det, som naturen her har skabt !

 

Der findes (mindst) 2 ture:

Aftenturen

hvor man sejles hen under Fira, Firostani og Imerovigli, der ligger som en lang hvid by, der klamrer sig til kanten af vulkanen. 

Herefter sejles til et sted ud i calderaen, hvor man spiser buffet, mens skibet ligger for svaj. Mens solen går ned, spilles klassisk musik”¦ meget smuk oplevelse.


Dagsturen:

på dagturen sejles over til øen i midten, Nea Kameni, selve vulkanen, der er kommet op af havet i nyere tid. Der er gåtur op på øen, (koster 1 euro) hvor man kan gå rundt og se krateret og se huller, hvorfra det ryger op inkl. svovllugt. Der er en formidabel udsigt calderaen rundt, bl.a. kig til Fira og de andre byer på toppen. 

Ved frokosttid lægges til på øen Thirasia, hvor hele havnearealet er plastret til med charmerende og rustikke tavernaer, der er et par timers ophold her, hvor der er mulighed for efter frokost at forcere trappen op til hovedbyen Manolas enten på gåben eller muldyr, eller blot gå langs stranden og kigge på fiskerhuse eller måske bade lidt.

 

 

Bussen kører ned af en stejl vej med vilde hårnålesving til Athinios Havn, hvorfra der sejles ud med den tremastede skonnert King Thiras eller nogen af de andre skibe.

 

Firas havn fra søsiden, man ser zig-zag vejen op til byen

 

Den smukke solnedgang, som man nyder, mens der bliver spillet klassisk musik, og båden ligger og duver i vinden.  Foto fra aftenturen, prisen er inkl. buffet, vin og vand. Det er svært at beslutte, om det er dag- eller aftensejlads, som skal anbefales... så tag dem begge !!

 

Den lille havn på Nea Kameni, hvor man går fra borde og går de ca. 2 km op på midten af øen.
Største båd er King Thiras, som vi har sejlet med 2 gange.

 

På vulkanøen Nea Kameni i midten af kratersøen, her ser man byerne på kanten fra en anden vinkel

 

Efter besøget på Nea Kameni sejles om i en lille bugt ved den mindre ø Palea Kameni, hvor man kan svømme ind i bunden med varme kilder og smøre sig med jernholdigt mudder, det skulle gøre en 10 år yngre ;-)


Derefter sejles til Thirasia:

 

Charmerende havn på Thirasia, tavernaerne er klar til frokostgæster.

 

Blæksprutte-spid klar til grillen.....

vi foretrak nu grøntsager med fetaost


 

I baggrunden anes trappen op til Byen Manolas.

 

Goodbye Thirasia, på gensyn :0)

 

En sti fører op til byen på toppen, der er også mulighed for at ride på muldyr/æsel. Der er ca. 140 trin op til byen, har ikke været der selv, men det må der snarest ændres på :-). Kunne faktisk tænke mig at undersøge mulighederne for et par dages ophold på øen, der må være en velsignet ro og en fantastisk udsigt over mod hovedøen Thira.

Der dyrkes tomater og kartofler ude på øens marker, det er også muligt at sejle fra Oias havn Amoundi til Thirasias anden lille havn Riva på nordsiden overfor Oia.

Efter opholdet på Thirasia, sejles retur hen under Oia, hvor turister fra denne by sættes af på den lille havns mole. Herefter sejles retur til Athinios.

Dette er en tur, som man nærmest  ikke må gå glip af, men husk solcreme og -hat, solen er stærk på søen !


Nea Kameni fra luften, her ser man tydeligt, hvordan lavaen er løbet ud i havet i tungeform.
Båden sejler over til den lille havn nederste i billedet, man går op midt på øen og mærker 
svovllugten fra små varme huller. Øen bagved er Palea Kameni, det er her båden sejler om
så man har muligheden for at svømme ind i en lille bugt med jernholdigt mudder og blive
10 år yngre.

Og endelig Thirasia med bugten, hvor man lægger til og byen foroven, hvor man kan gå op
eller ride på muldyr.


Billederne fra luften er taget fra flyet, og derfor af dårlig kvalitet, men de hører med :-)

Til toppen

Opdateret 30/01/2015

Besøg  
056304